Optisk Kabel




2 vare(r)

pr. side

2 vare(r)

pr. side

Optisk Kabel

Optisk kabel

Et optisk kabel er et meget udbredt kabel, der benyttes til at transportere lyd mellem lydenheder, eksempelvis DVD- eller Blue Ray-afspillere og et fjernsyn. Det gør det optiske kabel helt centralt i forhold til den ideelle lydoplevelse hjemme i stuen, og kablet er af samme grund et meget stabilt kabel, der er fremstillet for at sikre slutbrugeren en perfekt lydoplevelse. Der findes mange forskellige længder af optiske kabler, netop for at det kan tilpasses efter dit behov.

Den perfekte lydoplevelse

Når du benytter et optisk kabel, er det et digitalt lydkabel, som du anvender. Det er der en lang række fordele forbundet med. En af de helt centrale fordele er, at du har mulighed for at overføre lydsignalet via mere end én kanal, hvilket garanterer, at overførslen af lyd ikke bliver forringet. I sidste ende betyder det, at du får en optimal lydoplevelse.

 

SPDIF er en betegnelse, der generelt set benyttes om digitale lydoverførsler, og den dækker også over optiske kabler.

Ideelt som et længere kabel

Det optiske kabel er særligt ideelt, hvis du har brug for at trække et længere kabel. Det er der en helt central årsag til. Det optiske kabel skaber nemlig ikke den samme modstand, som et koax- kabel gør. Derfor er et optisk kabel det rigtige kabel til dit behov, hvis du har brug for at trække et længere kabel.

 

Om du foretrækker koax, optisk eller HDMI er naturligvis en subjektiv vurdering, men den digitale lydoverførsel er i hvert fald noget, som du bør benytte dig af i forhold til din hjemmebiograf eller dit hjemme set-up. Lydsporet på musik og film er næsten altid indspillet digitalt - uanset hvordan du vælger at høre eller se det.

 

Nogle vælger alligevel en ældre analog teknologi, hvilket desværre har den effekt, at det medfører en yderst forringet lydkvalitet.

Se det i en større sammenhæng

Før du vælger dit næste kabel, er det vigtigt, at du på forhånd har overvejet, hvordan du forestiller dig, at dit drømme set-up ser ud. Det gør det nemmere for dig at vide præcis hvilke kabler, som du skal bruge. Der er nemlig også mange, der vælger udelukkende at benytte HDMI, som kan transportere både lyd og billede på én og samme tid. Andre mener, at et HDMI-kabel forringer lydkvaliteten, hvorfor de direkte fravælger at anvende HDMI-kabler.

 

Det er ikke muligt at benytte et optisk kabel, hvis du ønsker at overføre 8-kanals lossless DTS-HD eller DTS-HD MA lyd, der er lydspor, som findes på flere Blue Ray-afspillere. Derfor er det vigtigt, at du ser på dit set-up i en større sammenhæng, før du investerer i kabler eller diverse former for lydudstyr.